Få vores nyheder på mail

SSI Schäfer har vokseværk

Pressemeddelelse   •   Aug 25, 2016 13:10 CEST

Købsaftalen blev underskrevet d. 3. august af administrerende direktør for SSI Schäfer North & East Europe, Ole Madsen, og SNS Nodalas administrerende direktør Einars Kizjalo

Blækket er kun lige tørt på den underskrift, som fordobler medarbejderantallet til 400 ansatte hos lager- og logistikeksperten SSI Schäfer North & East Europe

Hovedkontoret ligger i Hadsund – for mange en ukendt mindre fjordby i det nordlige Jylland, men for den store tyske specialist inden for lager- og logistiksystemer er Hadsund efterhånden blevet en velkendt by, for her ligger hovedkontoret for North & East Europe, som inkluderer 16 lande fra Danmark i vest til Rusland i øst.

Indtil for ganske nylig bestod regionen af fem lokale salgskontorer i henholdsvis Danmark, Sverige, Finland Ukraine og Rusland, men med overtagelsen af virksomheden SNS Nodala i Letland udvides regionen med ikke blot endnu et salgskontor, men også med 200 nye medarbejdere. Denne forøgelse af medarbejdere bringer regionens medarbejdertal op på 400 og gør SSI Schäfer North & East Europe til en af de største leverandører af lager- og logistikudstyr i regionen.

SNS Nodala er ikke en ukendt spiller på markedet for SSI Schäfer. Virksomheden har siden 1998 fungeret som salgsagent for SSI Schäfer koncernen og er derfor allerede godt kendt med SSI Schäfers produktportefølje og historie. At blive en integreret del af SSI Schäfer var derfor heller ikke et svært valg, forklarer SNS Nodalas administrerende direktør, Einars Kizjalo. ”Vi har i næsten 20 år haft et rigtig godt samarbejde med SSI Schäfer, så da de begyndte at vise interesse for SNS Nodala, tog vi det som en anerkendelse af det arbejde, vi har udført. Alle i branchen ved, hvem den vigtigste spiller på markedet er, så at blive inviteret indenfor, tog vi selvfølgelig som et stor skulderklap”.

Gennem sine 20 år i branchen har SNS Nodala ikke blot fungeret som salgsagentur, men har også været en fast installationspartner for SSI Schäfer koncernen. Af de 200 medarbejdere er de 150 ansat i virksomhedens installationsafdeling, og disse medarbejdere har stor erfaring med installation af SSI Schäfer projekter – ikke blot i Letland, men i hele verden. Virksomhedens erfaring og kompetencer inden for SSI Schäfer installationer var også medvirkende til interessen fra SSI Schäfer. ”Med tilføjelsen af en stor installationsafdeling sikrer vi kvalitet og kompetence i installationen af vore totalløsninger til lageret. Ved at installere med egne folk sikrer vi ligeledes arbejdsmiljø, sikkerhed, myndighedskrav og EU standarder overfor vore kunder.

Med overtagelsen af SNS Nodala forventer SSI Schäfer at udvide sit forretningsområde i de baltiske lande. Kontoret i Riga vil fortsætte under ledelse af regionens administrerende direktør, Ole Madsen, og under navnet SSI Schäfer SIA. Alle medarbejdere vil fortsætte under det nye SSI Schäfer navn, hvor administrations- og salgsafdelingen vil fokusere på de baltiske lande, hvorimod medarbejderne fra montageafdelingen også vil blive brugt på regionens andre projekter.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar