Få vores nyheder på mail

Effektiv plukning

Pressemeddelelse   •   Jan 22, 2014 09:00 CET

Sursee, Schweiz. KNF Flodos udvikler, producerer og sælger kvalitetsmembranpumper og –systemer til gas, damp og væske. Den nye løsning skulle efter behov kunne tilpasses individuelt til de eksisterende interne processer. Samtidig skulle kvaliteten af plukningen øges, strækningerne afkortes og lageret komprimeres så effektivt som muligt.

I Sursee sikrer to nye LogiMater nu optimal lagertæthed samt tilgængelighed, lagring og plukning af alle smådele. Lagerautomaterne strækker sig rumligt fra kælderetagen helt op under hallens tag. Lagerautomaternes betjeningsåbning sidder i lagerets hovedniveau. De to maskiner fylder kun en tiendedel af det areal, som en traditionel, statisk lagerløsning ville fylde, men de udnytter samtidig hele bygningens højde. Den kompakte konstruktion og det effektive vare-til-mand-princip forhindrer lange og unødvendige transporttider. Med computerstyringen er processerne ikke kun blevet hurtigere og transparent struktureret, de er også blevet væsentligt forenklet.

Alt i alt plukkes der på kort tid og uden fejl ca. 2.000 montagedele til produktionen. Hos KNF Flodos genererer SAP-systemet ordrerne, som registreres i LogiMat-styringssoftwaren LogiSoft ved hjælp af stregkoder. For at forbedre plukkekvaliteten yderligere er lagerautomaterne udstyret med to visualiseringsfunktioner: Ved visning på displayet eller ved markering af udtagningspositionen med laserpointer.


SSI Schäfer er verdens førende totalleverandør af automatiske lager- og distributionssystemer. Vi er en traditionsrig familieejet koncern og repræsenteret i over 50 lande med ca. 9.000 medarbejdere, hvoraf vi er ca. 90 i Danmark på det nordiske hovedkontor i Hadsund og ca. 120 i de nordiske lande.

I Danmark har vi bl.a. opført og indkørt det nye Carlsberg distributionscenter i Fredericia med ca. 70.000 euro-palle lokationer og et af de højeste palle-flow i verden.

Derudover har vi ligeledes leveret Nordeuropas største lager for JYSK i Uldum. Det nye distributionscenter omfatter ca. 135.000 euro-palle lokationer fordelt i 3 pallehøjlagre og 30.000 tray lokationer i to miniload-anlæg samt ergonomiske plukkestationer. Et endnu større JYSK lager i Polen er også opført af os.

Vi laver også semi-automatiske såvel som manuelle løsninger, samt alt indenfor plastik- og stålkasser, statiske pallereoler, hylde-, gennemløbs- og mobilreoler, værkstedsindretning og meget andet.

Konkurrencefordelen hos SSI Schäfer ligger frem for alt i helheden af løsningen, leveret fra én global leverandør. Som eneste producent på markedet har SSI Schäfer muligheden for at dække alt fra plastickasser og reoler til automatiske kraner, transportsystemer, serviceaftaler og IT-løsninger, alt produceret i eget hus og som Turn-key leverandør hvis ønsket.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar