Få vores nyheder på mail

Din snaps leveres af intelligent logistik

Pressemeddelelse   •   Feb 17, 2014 10:00 CET

Hvad gør man når man har potentiale og ambitioner om vækst, men forældede og begrænsende fysiske rammer? Logistikselskabet Vectura AS investerede 4 år til at svare på netop dette spørgsmål og står i dag med et af Europas mest moderne distributionscentre.

Vectura AS er nordens førende distributør af vin og spiritus, og ejes af ArcusGruppen AS, som er nordens førende producent og leverandør af samme og repræsenteret i hele norden med datterselskaber i Norge, Danmark, Finland og Sverige. Virksomheden står blandt andet bag kendte mærker som Linie Aquavit, Aalborg Akvavit, Gammel Dansk og Vikingfjord Vodka, som lagres i Vecturas nye distributionscenter i Gjelleråsen, Norge. Distributionscenteret afsender hver dag over 220.000 flasker vin, likør og spiritus til kunder i Skandinavien og Baltikum.

Ud over et ønske om øget kapacitet og effektivitet, var det tydeligt for Vectura at de trængte til noget nyt. ”Det gamle lager var for lille, og det forældede IT og teknologi gjorde processerne alt for dyre”, udtaler Lorna Stangeland, CEO hos Vectura. Derfor investerede virksomheden 4 år til undersøgelse af potentielle beliggenheder, udbudsprocessen, valg af leverandør og implementering af projektet.

10 millioner flasker på lager

Logistikeksperten SSI Schäfer modtog ordren på opførelsen og implementeringen af det nye distributionscenter, og selvom 4 år er lang tid, var tiden godt givet ud, da Vectura i dag står med et af Europas mest moderne distributionscentre. ”Dette projekt er helt specielt - både fordi det indeholder mange forskellige højteknologiske løsninger, men også fordi det kræver en meget kompleks styring af vareflow fra forskellige områder”, udtaler Sales Manager, Bo Mortensen fra SSI Schäfer. Men et distributionscenter med næsten 10 millioner flasker på lager og et dagligt varegennemløb på over 220.000 flasker, kræver også et højt kvalitetsniveau af logistikudstyr, samt et imponerende IT system.

Blandt de mange produkter er et imponerende 30 meter højt højlager, med 8 pallekraner og over 31.000 pallelokationer. Et miniloadlager med plads til næsten 14.000 plastkasser, hvorved medarbejderne bruger det avancerede stemmestyret plukkesystem Pick-by-Voice til pluk af enkeltflasker. Palleteringsroboter som ompalleterer ødelagt eller overdimensioneret indgående gods. Fuldautomatiske trucks (AGV’er) som forbinder produktionen til det sofistikeret monorail system med 28 vogne, som er hovedpulsåren i den interne transport af paller.

Intelligent IT

Til at styre interaktionen mellem de mange produkter kræves et intelligent Warehouse Management System (WMS), og SSI Schäfers WAMAS er det oplagte valg. For at sikre det helt optimale vareflow, opdeler WAMAS alle produkterne i distributionscenteret efter en ABC klassifikation, som betyder en højere effektivitet på lageret, da fx mindre efterspurgte varer bliver lagret bagerst i højlageret. IT direktør fra SSI Schäfer, Dr. Jens Derner udtaler: ”Alt styres fra WAMAS – lige fra varemodtagelse og tildeling af pallelokation til plukning af kartoner og flasker samt opstilling af tranportordre i forsendelsen

Effektivitet muliggør vækst

Kombinationen af et optimalt vareflow og kvalitetsudstyr på den ene side og et intelligent og pålideligt IT system på den anden har allerede nu synligt forøget Vecturas kapacitet, effektivitet og service niveau. Stangeland udtaler: ”Selvom vi har at gøre med meget komplekse processer har vi haft et varegennemløb på 2.500 færdige paller hver dag siden distributionscenteret stod færdig i november 2012. Takket være SSI Schäfer klarer vi dette varegennemløb uden problemer, og distributionscenterets effektivitet giver os endda en god base for yderligere vækst”.


SSI Schäfer leverance

 Oversigt over hovedkomponenterne

  • Højlager med 31.300 pallelokationer
  • 8 pallekraner med en højde på 30 m.
  • Miniloadlager med 13.700 kasselokationer
  • 2 miniloadkraner af typen SMC1
  • P600 pallereoler med 2.400 pallepladser
  • Fuldautomatisk genopfyld af højfrekvente varer
  • Varemodtagelse med bl.a. palleteringsrobot
  • Monorailsystem med 28 vogne
  • 6 laserguided fuldautomatiske trucks (AGV’er)
  • Automatisk forsendelsesområde
  • Omfattende Warehouse Management System (WAMAS)

SSI Schäfer er verdens førende totalleverandør af automatiske lager- og distributionssystemer. Vi er en traditionsrig familieejet koncern og repræsenteret i over 50 lande med ca. 9.000 medarbejdere, hvoraf vi er ca. 90 i Danmark på det nordiske hovedkontor i Hadsund og ca. 120 i de nordiske lande.

I Danmark har vi bl.a. opført og indkørt det nye Carlsberg distributionscenter i Fredericia med ca. 70.000 euro-palle lokationer og et af de højeste palle-flow i verden. Derudover har vi ligeledes leveret Nordeuropas største lager for JYSK i Uldum. Det nye distributionscenter omfatter ca. 135.000 euro-palle lokationer fordelt i 3 pallehøjlagre og 30.000 tray lokationer i to miniload-anlæg samt ergonomiske plukkestationer. Et endnu større JYSK lager i Polen er også opført af os.

Vi laver også semi-automatiske såvel som manuelle løsninger, samt alt indenfor plastik- og stålkasser, statiske pallereoler, hylde-, gennemløbs- og mobilreoler, værkstedsindretning og meget andet.

Konkurrencefordelen hos SSI Schäfer ligger frem for alt i helheden af løsningen, leveret fra én global leverandør. Som eneste producent på markedet har SSI Schäfer muligheden for at dække alt fra plastickasser og reoler til automatiske kraner, transportsystemer, serviceaftaler og IT-løsninger, alt produceret i eget hus og som Turn-key leverandør hvis ønsket.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar