Få vores nyheder på mail

Derfor må du ikke gå glip af CeMAT 2016

Pressemeddelelse   •   Apr 08, 2016 09:00 CEST

SSI Schäfer er dette år klar med to stande på verdens førende messe for intern logistik og supply chain management. Mere end 1000 udstillere og op mod 55.000 gæster fra 66 lande forventes at besøge messen i Hannover.

CeMAT er stedet at komme, hvis man ønsker at få et overblik over verdensnyhederne inden for intern logistik. I år er der særligt fokus på IT i forsyningskæden.

Med sloganet ”Smart Supply Chain Solutions” stilles der skarpt på digitalisering og automatisering. CeMAT afspejler, ifølge bestyrelsesmedlem i CeMAT Andreas Gruchow, med dette hovedfokus den udvikling der er i branchen, hvor IT bliver mere og mere betydningsfuld. ”I fremtiden bliver alle beholdere, transportmidler og sågar godset selv udstyret med intelligens. På den måde kan processer opbygges og overvåges meget fleksibelt. Hastighed, præcision, fleksibilitet og tilgængelighed bliver derved afgørende konkurrencefaktorer i afviklingen af de logistiske processer. For at opnå dette er digitalisering et grundlag,” forfæller Gruchow om valget af temaet for CeMAT 2016.

SSI Schäfer, der allerede nu er langt fremme i forhold til IT i forsyningskæden, deltager dette år med hele to stande. I hal 13 præsenterer SSI Schäfer løsninger til forskellige brancher, som e-commerce, auto, detail og fødevarebranchen på den i alt 1.400 m² store stand. Derudover har SSI Schäfer fokus på førerløse trucks (AGV’er), conveyorsystemer, opbevaring og service. I hal 27 har SSI Schäfer yderligere en stand på 177 m² med IT-strategier som tema og præsenterer her blandt andet softwaren WAMAS og WAMAS Go.

De mange besøgende kan også se frem til kåringen af dette års IFOY (International Forklift Truck of the Year) Awards, som vil finde sted ved åbningsceremonien den 31. maj. SSI Schäfer er nomineret til en pris i kategorien ”Intralogstics Solutions” med deres nye førerløse truck Weasel® - en AGV-løsning, de blandt andet har implementeret hos det tyske firma Nextlevel Logistik GmbH.

CeMAT 2016 finder sted den 31. maj til 3. juni i Hannover Messecenter.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar