Få vores nyheder på mail

11 nye medarbejdere hos SSI SCHÄFER i Hadsund

Pressemeddelelse   •   Sep 04, 2018 13:20 CEST

I august kan lager- og logistikspecialisten SSI SCHÄFER byde velkommen til hele 11 nye kollegaer på kontoret i Hadsund.

Der er travlt på SSI SCHÄFERs nord- og østeuropæiske hovedkontor i Hadsund. Medarbejderne hos lager- og logistikspecialisten kan se frem til at tage imod hele 11 nye kollegaer alene i august måned. Virksomheden opruster særligt inden for IT og software med ansættelsen af fire nye softwareingeniører, men også nye projektledere og administrative medarbejdere er blevet ansat.

”I 2007 blev SSI SCHÄFER etableret som selvstændig virksomhed i Danmark med hovedkontor i Hadsund, og nu har vi netop ansat medarbejder nummer 125 i Danmark,” fortæller direktør Ole Madsen, som forventer fortsat vækst i de kommende år.

SSI Schäfer A/S, Hadsund, er et datterselskab af den tyske SSI Schäfer-gruppe. SSI Schäfer-gruppen er verdens førende leverandør af modulære lager - og logistikløsninger. Virksomheden har over 10.500 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Neunkirchen i Tyskland, mere end ti produktionssteder samt 70 afdelinger verden over. SSI Schäfer udvikler og implementerer innovative industritilpassede løsninger til sine kunders individuelle behov på seks kontinenter. Derfor spiller SSI Schäfer en central rolle i udformningen af fremtidens interne logistikløsninger.

SSI Schäfer designer, udvikler og producerer løsninger til lagerbygninger, distributionscentre, fabrikker, værksteder samt kontorer. Virksomhedens portefølje omfatter manuelle og automatiserede løsninger til lagring, pluk og sortering, løsninger inden for conveyorsystemer, samt teknologier til affaldshåndtering. Samtidig er SSI Schäfer også en førende leverandør af modulær software til det interne materialeflow. SSI Schäfers IT-afdeling med over 900 ansatte udvikler højeffektiv software. Medarbejdernes stærke kompetencer betyder, at de er i stand til at give kunderne god og grundig rådgivning med hensyn til den bedst mulige kombination af software og udstyr til intern logistik. SSI Schäfers brede udbud af IT-løsninger, som blandt andet omfatter virksomhedens eget WMS, WAMAS®, samt SAP-produkter, sikrer problemfri overvågning af alle lager- og materialeflowprocesser.

SSI Schäfers løsninger forbedrer produktiviteten og effektiviteten i kundernes organisationer – ikke mindst gennem den nøjagtige overvågning, visualisering og analyse af operationerne, som gør det muligt at optimere proaktivt og præventivt.

SSI Schäfer er som international virksomhed i stand til at tilbyde avancerede, nøglefærdige one-stop løsninger over hele verden. Virksomhedens omfattende portefølje omfatter udvikling, planlægning, rådgivning samt kundespecifik after sales og vedligeholdelse.

For yderligere information se: https://www.ssi-schaefer.com/da-dk

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.